Hop til hovedindholdet

Globen Sport logo

Overlevelsestur ’Soldat for en weekend’


Dato og tid

Lørdag d. 8. maj 2021 kl. 09:30 til søndag d. 9. maj 2021 kl. 12:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 2. maj 2021 kl. 23:55

Sted

Houens Odde Spejdercenter, Houens Odde 14-20, 6000 Kolding Houens Odde Spejdercenter
Houens Odde 14-20
6000 Kolding

Overlevelsestur ’Soldat for en weekend’


Arrangementsbeskrivelse


I dagene 8. – 9. maj 2021 vil 40 friske deltagere fra 15 års alderen, kunne opleve soldatens hverdag på egen krop, når de i fællesskab indtager rollen som rekrut i arrangementet 'Soldat for en weekend'.

Arrangementet er for både døve, hørehæmmede, CI-brugere og hørende.

Den strenge chefinstruktør Lars Varneskov, vil sammen med kollegaerne tage imod rekrutterne, og sørge for en spændende og lærerig weekend, hvor de bliver trænet ligesom soldaterne og giver en unik mulighed for at smage på drømmen som soldat.

Derudover har man også tilrettelagt arrangementet, så der også bliver taget særlig hensyn til de hørehæmmede og svagthørende, hvor instruktørerne vil tale højt, tydeligt og tydeligt til deltagerne, ligesom der også er tegnsprogstolk til de deltagere, som er tegnsprogsbrugere.

Se reklamevideoer for arrangementet her:

(1) Tilmeld dig inden 1. maj til 'Soldat for en weekend'
(2) Lav pris til spændende 'Soldat for en weekend' d. 8. - 9. maj 2021


Kasernen:

Vi etablerer basecamp på Houens Odde Spejdercenter som ligger midt i den 90 hektar store skov og naturområde på den meget natursmukke halvø ved Kolding fjord. Her er der store græsarealer, engarealer, bøgeskov samt Gudsø Vig og Eltang Vig.

Houens Odde Spejdercenter er et af Europas største spejdercentre. Et stort ”beskyttet naturværksted” hvor vi kan sikre nogle trygge rammer for deltagerne når de skal på ”overlevelsestur” i den jyske jungle.

Aktiviteterne:

Weekenden er programsat fra lørdag morgen til søndag middag. Et intensivt døgn fyldt med konstant veksling mellem samarbejdsøvelser, tankeopgaver og fysisk træning i én stor cocktail.

Et døgn hvor det vil ose af rekruttid: strenge instruktører og kadaverdisciplin, flaghejsning med morgensang, feltrationer og den store natøvelse.

Der bliver selvfølgelig også tid til hygge og refleksion samt en god snak omkring lejrbålet hvis vejret tillader det. Alle aktiviteter foregår selvfølgelig med størst mulig sikkerhed og vi anvender kun instruktører med relevant sikkerhedsuddannelse hvor aktiviteten kræver dette.

Deltagerne har selvfølgelig altid retten til at melde fra til aktiviteter de ikke er trygge ved.

Eftertanke:

Arrangementet gennemføres med henblik på at skabe en unik oplevelse for deltagerne men også med det formål at styrke jeres fællesskab og komme omkring jeres individuelle styrker.

Meget lav deltagerbetaling:

Normalprisen er 1.100 kroner pr. person, men i tæt samarbejde med Jascha Fonden og GN Foundation, er deltagerbetalingen helt nede på 400 kroner pr. person.

Der er ingen krav om bestemte medlemskaber af klubber eller organisationer.

Aldersgrænsen:

Aldersgruppen er fra 15 år og opefter, men det er tilladt op til 2 unge under 15 år, at været ledsaget af 1 voksen som også skal tilmeldes sig.

Har du særlige hensyn?

Til sidst i tilmeldingsprocessen får alle deltagerne et spørgsmål, hvor der bliver spurgt om der er særlige hensyn, som f.eks. alleri, mad, handicap eller andet? Der kan man notere det til os, og vi vil tage særlig hensyn til dig og dit behov.

Da dette er et meget følsomt oplysning beskyttet af GDPR, så vil denne oplysning kun blive udleveret til virksomheden Varneskov.dk, som er ansvarlig for arrangementet, forplejningen, omgivelserne og overnatningen m. flere.

---

P R O G R A M:

Lørdag:

09.30: Ankomst og indkvartering
10.30: Aktivitetszone I – FUT
12.00: Frokost
12.30: Aktivitetszone II – tillid / selvtillid
15.00: Pause – påfyldning af væske og energi
15.30: Aktivitetszone III – Den store øvelse
18.00: Aftensmad
19.00: Aktivitetszone IV – Samarbejde og kommunikation
20.30: Bål og aftenhygge – Refleksion
??.??: O-løb styret fra kommandocentral

Søndag:

08.00: Morgenmad – flaghejsning og morgensang
09.00: Aktivitetszone V – FUT
10.00: Aktivitetszone VI – Den personlige sejr
11.30: Frokost
12.00: Millitærmarch til bussen
12.30: Bussen er kørt

---

Priser inkl. forplejning og overnatning:

400 kroner som betales ved tilmelding.

---

Adresse:

Houens Odde Spejdercenter
Houens Odde 14-20
6000 Kolding

Tilmelding:

Bindende tilmelding efter først til mølle-princip senest 1. maj 2021 kl. 18:00.

Praktiske oplysninger:

  • Hvis du kommer til skade, så er det under deltagernes egen fritidsulykkesforsikring, mens klubben har ansvarsforsikring i tilfælde af klubben eller instruktøren handler uforsvarligt.
  • Der ydes ikke transportgodtgørelse til klubbens medlemmer.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 10